Spørgsmålet der krævede et ja
I februar 2022 indsendte Politiken syv spørgsmål til Transportministeriet vedrørende banelyssagen. Ministeriet videregav spørgsmålene til Trafikstyrelsen. Spørgsmål 3 lød: 'Er det korrekt, at EASA har meddelt Trafikstyrelsen, at agenturet ikke har mulighed for at se konkret på det flyvesikkerhedsmæssige indhold af banelyssagen, men udelukkende kan se på, om formalia er overholdt?'
Det er et lukket spørgsmål. Det har to mulige svar: ja eller nej. Og der er kun ét faktuelt korrekt svar. EASA's brev af 19. januar 2022, underskrevet af Stéphanie Rostren, Chief Legal Adviser, slår fast: 'It was also highlighted that EASA's mandate in the ADR domain does not allow to go beyond assessing the DCARA compliance with the EU regulations.'
Svaret der ikke var et svar
Trafikstyrelsens notat af 3. marts 2022 besvarer Politikens spørgsmål 3 med følgende formulering: 'I forhold til den nærmere dialog om banelys-sagen er det ikke meddelt til Trafikstyrelsen, hvorvidt EASA ikke havde mulighed for at se konkret på det flyvesikkerhedsmæssige indhold af banelys-sagen og dermed udelukkende så på, om formalia er overholdt.'
Læs det en gang til. Hvad siger sætningen? At EASA ikke eksplicit har fortalt Trafikstyrelsen, at de ikke kan se på det sikkerhedsmæssige indhold. Hvad siger sætningen ikke? At Trafikstyrelsen har et brev fra EASA, dateret seks uger forinden, der eksplicit beskriver den mandatbegrænsning, Politiken spørger til.
Den ærlige formulering var kortere og klarere: 'EASA's brev af 19. januar 2022 bekræfter, at EASA's mandat i ADR-domænet ikke tillader at gå ud over compliance-vurderingen med EU-reglerne.' Den sætning blev ikke skrevet.
Personen bag svaret
Trafikstyrelsens notat er underskrevet med initialer: SAMA. Med den størst mulige sandsynlighed er det Sadia Akbar Manan, chefkonsulent i Trafikstyrelsen, der var sagsbehandler på dette svar. Det er i den sammenhæng langt fra usandsynligt, at den person, der besvarede spørgsmål 3, var den samme person, der modtog og behandlede EASA's brev.
Det rejser straks et større spørgsmål: Traf hun den beslutning alene? I dansk offentlig forvaltning gennemgår et formelt notat til en national avis typisk flere ledelsesniveauer. Godkendelseskæden bag notatet af 3. marts 2022 er aldrig blevet offentliggjort.
Det skjold, der ikke var et skjold
Trafikstyrelsen og ministeriet vendte konsekvent tilbage til den samme forsvarslinje: EASA fandt ingen væsentlige problemer. EASA er et kompetent EU-agentur, og dets vurdering taler for sig selv. Det argument er konstrueret på en løgn. EASA's eget brev siger eksplicit, at EASA's mandat ikke tillader at vurdere, om banelyssagen var håndteret sikkerhedsmæssigt korrekt.
Compliance er ikke det samme som sikkerhed. Regeloverholdelse er ikke det samme som forsvarlig ledelse. Trafikstyrelsen vidste dette. De havde brevet. Alligevel brugte de EASA's processuelle konklusion som skjold mod enhver kritik.
Den cirkulære forsvarscirkel
Det vildledende svar til Politiken er det centrale led i en cirkulær forsvarskonstruktion: CPH sagde: Vi iværksatte en handleplan, og Trafikstyrelsen var tilfredse. Trafikstyrelsen sagde: EASA fandt ingen væsentlige problemer. EASA sagde: Vores mandat tillader os ikke at vurdere den faktiske sikkerhed.
Resultatet er, at ingen selvstændig, uafhængig instans nogensinde har vurderet det centrale spørgsmål: om det var sikkert og forsvarligt at holde Københavns Lufthavn åben i de tre dage i september 2019, hvor ledelsen kendte til en kategori A-risiko.
Det spørgsmål, der stadig venter på svar
Hvem godkendte den formulering? På hvilket ledelsesniveau? Trafikstyrelsens svar til Politiken i marts 2022 er det mest præcist dokumenterbare eksempel på institutionel vildledelse i denne sag — fordi det er bevisbart med dokumenter, der allerede eksisterer. Man har spørgsmålet. Man har svaret. Og man har det brev, der beviser, at svaret var konstrueret til at skjule sandheden.